Støtte hele vejen rundt
Heldigvis oplever Julia aldrig, at hun står alene med ansvaret. Med støtte fra kolleger på tværs af projekter og fra Netcompanys faglige og sociale initiativer, Netcompany Academy og After Dark, har Julia masser af mennesker i sit netværk, der kan tages med på råd, når behovet viser sig. Det er samme rum for sparring og dialog, hun ønsker at skabe for sine kolleger: ”Det absolut vigtigste for mig er, at jeg er en, man altid tør at gå til. Også når man har lavet fejl. Det er netop min rolle som manager, at jeg kan assistere med at finde en løsning, når svære situationer opstår.”
Værdiskabende relationer
Med flere fra Netcompany boende i nærheden af Julia og hendes kæreste tages de gode arbejdsrelationer også med hjem i privaten. Her har hun sammen med en kollega bl.a. besluttet sig for at lære at stå på SUP-board. For Julia skaber det gode kollegaskab en bedre sammenhæng mellem arbejds- og privatliv.
”Jeg finder stor værdi i at have en relation til mine kolleger. Jeg nyder at være blandt mine kolleger, snakke med dem over en kaffe og spise frokost sammen. Folk vil meget gerne det sociale i Netcompany. Det er virkelig motiverende.”