Senior Frontend Udvikler
Stillingsbeskrivelse
Job Description
Brænder du for at sætte dit præg på nogle af de mest betydningsfulde IT-projekter i Danmark, og motiveres du af at tage teknisk ansvar i komplekse frontend-løsninger? Vil du være med til at drive implementeringen af samfundskritiske løsninger for nogle af Danmarks største virksomheder og samtidig fungere som teknisk sparringspartner for både kunder og kolleger? Så er du måske vores nye Senior Frontend Udvikler.
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med store og komplekse projekter og vi kan garantere spændende og udfordrende arbejdsopgaver med teknisk indflydelse og mulighed for at tage en central rolle i leverancerne.
Arbejdsopgaver og teknologier
Netcompany er på en spændende vækstrejse og oplever fortsat mærkbar succes med de løsninger, vi leverer til både den offentlige og den private sektor. Det betyder, at vi lige nu oplever stor efterspørgsel efter forretningskritiske webbaserede applikationer og portaler med store krav til skalerbarhed, performance og brugeroplevelse på tværs af kanaler.
Vi søger derfor en erfaren front-end udvikler til vores UI-afdeling, der vil være med til at udvikle samfundskritiske IT-systemer med stor betydning for både mennesker og virksomheder på tværs af det danske samfund og erhvervsliv.
For at løse denne opgave vil du arbejde tæt sammen med Netcompanys øvrige front- og backend udviklere om at bygge markedets bedste og mest brugervenlige IT-løsninger. Du vil få en central rolle i projekterne, hvor du både forventes at bidrage med tekniske kompetencer og tage ansvar for retning, kvalitet og tekniske beslutninger.
I jobbet som Senior Frontend Udvikler vil du blandt andet arbejde med at:
Implementere og videreudvikle samfundskritiske frontend-løsninger i komplekse enterprise-miljøer
Tage medansvar for frontend-arkitektur samt valg af værktøjer, frameworks og best practices
Agere teknisk sparringspartner for udviklingsteams
Drive tekniske afklaringer og bidrage aktivt i dialogen med kunder og stakeholders
Sparre med kunder og kolleger om løsningsforslag og have indflydelse på relevante beslutninger
Om dig
Vi forestiller os, at du har en bachelor- og/eller kandidatuddannelse i eksempelvis Datalogi, Software, IT eller lignende. Derudover forestiller vi os, at du:
Har flere års erfaring med frontend-udvikling i større organisationer eller komplekse IT-miljøer
Har erfaring med arkitektur, skalérbare løsninger og moderne frontend-principper, med gode tekniske kompetencer inden for React og/eller Angular
Trives i en rolle med teknisk ansvar og er tryg i at tage tekniske beslutninger
Er kvalitetsbevidst, løsningsorienteret og motiveres af at skabe robuste løsninger
Har lyst til at dele viden og løfte det faglige niveau omkring dig
Fortsæt din udvikling hos os
I Netcompany har vi fokus på din personlige og faglige udvikling. Vi tilbyder en struktureret karrieremodel, hvor du kan bygge videre på de erfaringer, som du har med dig.
Når du starter hos os, får du en personlig mentor, som vil være din sparringspartner i forhold til din videre udvikling samt personlige og karrieremæssige målsætninger. Den tætte relation til en erfaren kollega i ledelsen giver dig konkret indblik i de forskellige forretningsområder og ansvarsområder som matcher til dine interesser og ønsker.
Derudover deltager du i vores uddannelsesprogram, Netcompany Academy, hvor du tilbydes kurser og seminarer, der alle er skræddersyet til dig, og hvor du er i din karriere. Alle kurser undervises af erfarne Netcompany kolleger, hvilket er med til at sikre, at alt indhold er af høj relevans og bygger ovenpå din faglighed. Deltagelse sammen med kolleger på tværs af virksomheden skaber desuden et solidt netværk og giver dig et godt fundament for din karriere i Netcompany fagligt såvel som socialt.
Bliv en del af et inkluderende fællesskab
I Netcompany prioriterer vi fællesskab højt. Vi fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der til enhver tid er mulighed for sparring.
Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset forskellige baggrunde, identiteter og erfaringer mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.
Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde internationalt med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande.
Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.
Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com
Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund.
Vi er engagerede i at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø. Vores rekrutteringsprocesser er baseret på individuel merit. Hvis du har behov for tilpasninger eller ekstra støtte under ansættelsesprocessen, bedes du sende en e-mail til vores ansvarlige rekrutteringsmedarbejdere på reasonableadjustmentsdk@netcompany.com for hjælp. #LI-SA1
Workplace
Copenhagen or Aarhus, Denmark