Senior Business Consultant – Digital Government

Stillingsbeskrivelse

Vil du være med til at udvikle og eksekvere forretnings- og kundestrategier, der skaber vækst og driver innovation i den offentlige sektor? Som Senior Business Consultant får du en central rolle i at udvikle og videreudvikle kundeaktiviteter og handlingsplaner i tæt samarbejde med både projektledere og kundeansvarlige – altid med fokus på at skabe værdiskabende løsninger for vores kunder. 

Arbejdsopgaver og teknologier 
Netcompany søger en Senior Business Consultant, der vil spille en central rolle i vores kunde- og markedsindsatser og aktivt bidrage til at skabe kontinuerlig udvikling hos vores kunder gennem rådgivning, innovation og proaktiv tilgang. En væsentlig del af arbejdet består i at identificere og analysere kundernes behov og ønsker og omsætte disse indsigter til overbevisende og strategisk funderede pitches og præsentationsmaterialer. 

Til denne rolle søger vi en profil med et solidt kommercielt og strategisk mindset, som både kan arbejde fleksibelt på tværs af organisationen med projektledere og kundeansvarlige samt direkte med kunder indenfor den offentlige sektor. Det er derfor også en fordel hvis man tidligere har haft erfaring fra eller med den offentlig sektor eller politiske organisationer. 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indebære at: 

  • Identificere, analysere og forstå kunders behov og kunne omsætte til aktiviteter, handlingsplaner og -konkrete strategier 
  • Udarbejde kundefokuserede pitches og præsentationsmaterialer  
  • Udarbejde markedsanalyser og informationssøgning for at forstå det politiske felt kunden bevæger sig indenfor 
  • Deltage i og facilitere diverse innovation-initiativer og workshops  

Om dig 
Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring inden for forretningsudvikling og customer engagement 
  • Har evnen til at tænke strategisk og analysere komplekse situationer og markeder  
  • Har erfaring med at udvikle pitches, handlingsplaner og strategier for kunder 
  • Er kommunikativ stærk og har et innovativt mindset som tør at udfordre status quo  
  • Har erfaring indenfor IT, projektledelse eller forandringsledelse  

Fortsæt din udvikling hos os 
I Netcompany har vi fokus på din personlige og faglige udvikling. Vi tilbyder en struktureret karrieremodel, hvor du kan bygge videre på de erfaringer, som du har med dig. 

Når du starter hos os, får du en personlig mentor, som vil være din sparringspartner i forhold til din videre udvikling samt personlige og karrieremæssige målsætninger. Den tætte relation til en erfaren kollega i ledelsen giver dig konkret indblik i de forskellige forretningsområder og ansvarsområder som matcher til dine interesser og ønsker.  
 
Derudover deltager du i vores uddannelsesprogram, Netcompany Academy, hvor du tilbydes kurser og seminarer, der alle er skræddersyet til dig, og hvor du er i din karriere. Alle kurser undervises af erfarne Netcompany kolleger, hvilket er med til at sikre, at alt indhold er af høj relevans og bygger ovenpå din faglighed. Deltagelse sammen med kolleger på tværs af virksomheden skaber desuden et solidt netværk og giver dig et godt fundament for din karriere i Netcompany fagligt såvel som socialt.  

Bliv en del af et inkluderende fællesskab 
I Netcompany prioriterer vi fællesskab højt. Vi fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der til enhver tid er mulighed for sparring.  

Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset forskellige baggrunde, identiteter og erfaringer mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.  

Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde internationalt med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande. 

Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.  

Send os en ansøgning  
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com  

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund.  

Vi er engagerede i at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø. Vores rekrutteringsprocesser er baseret på individuel merit. Hvis du har behov for tilpasninger eller ekstra støtte under ansættelsesprocessen, bedes du sende en e-mail til vores rekrutteringsmedarbejdere på reasonableadjustmentsdk@netcompany.com for hjælp. #LI-SA1

Workplace

Copenhagen, Denmark

Apply for vacancy