Senior Bid Management Consultant

Stillingsbeskrivelse

Brænder du for at vinde komplekse, samfundskritiske IT-kontrakter og vil du gøre det i en virksomhed, hvor energien, sammenholdet og vindermentaliteten er helt i top? Så er det dig, vi leder efter til at drive vores strategiske tilbudsprocesser i Netcompany.

Arbejdsopgaver

Som Senior Bid Management Consultant vil din opgaveportefølje variere meget i karakter og indhold. Med din stærke udbudsretlige faglighed og kommercielle ekspertise bliver du en betroet rådgiver for forretningen, der sikrer, at vores tilbud ikke kun er konditionsmæssige, men også er i høj kvalitet.

Vi arbejder tæt sammen med den øverste ledelse og de dygtigste specialister på tværs af domæner, markeder og landegrænser, og vi er det centrale bindeled, der samler trådene og driver vores mest forretningskritiske tilbud. Vi er et team med stærk holdånd og et uformelt miljø, hvor vi løbende sparrer og deler viden. Du får en dynamisk hverdag, hvor du arbejder på tværs af den offentlige og private sektor samt landegrænser.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af at:

 

  • Lede strategiske tilbudsprocesser fra start til slut
  • Drive forberedelse og deltage i forhandlinger og dialoger
  • Være med til at udvikle vores metoder, mens du agerer sparringspartner for dine kolleger på tværs af hele Netcompany
  • Bidrage aktivt til oplæring af nye kollegaer, og være med til at løfte det faglige niveau i hele teamet

Om dig

Vi leder efter en erfaren profil til rollen. Vi ser gerne at du:

  • Har solid erfaring med udbudsprocesser – enten fra leverandør- eller ordregiversiden
  • Har udbudsretlig faglighed, herunder evner at sparre med forretningen og kan formidle tekniske løsningsforslag og sikre høj kvalitet i besvarelserne
  • Er detaljeorienteret, omstillingsparat og kan bevare overblikket

Du skal have lyst til at være en del af et dynamisk kontormiljø og bidrage aktivt til den gode energi, vores stærke fællesskab og faglige sparring. Som person er du et professionelt forbillede, som kan gå forrest og træffe beslutninger og står ved din faglighed. Du trives i og motiveres af at udvikle dig selv og teamet, og tager et stort ansvar for dine opgaver og udvikling.

Fortsæt din udvikling hos os
I Netcompany har vi fokus på din personlige og faglige udvikling. Vi tilbyder en struktureret karrieremodel, hvor du kan bygge videre på de erfaringer, som du har med dig.

Når du starter hos os, får du en personlig mentor, som vil være din sparringspartner i forhold til din videre udvikling samt personlige og karrieremæssige målsætninger. Den tætte relation til en erfaren kollega i ledelsen giver dig konkret indblik i de forskellige forretningsområder og ansvarsområder som matcher til dine interesser og ønsker.

Derudover deltager du i vores uddannelsesprogram, Netcompany Academy, hvor du tilbydes kurser og seminarer, der alle er skræddersyet til dig, og hvor du er i din karriere. Alle kurser undervises af erfarne Netcompany kolleger, hvilket er med til at sikre, at alt indhold er af høj relevans og bygger ovenpå din faglighed. Deltagelse sammen med kolleger på tværs af virksomheden skaber desuden et solidt netværk og giver dig et godt fundament for din karriere i Netcompany fagligt såvel som socialt.

Bliv en del af et inkluderende fællesskab

I Netcompany prioriterer vi fællesskab højt. Vi fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der til enhver tid er mulighed for sparring.

Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset forskellige baggrunde, identiteter og erfaringer mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.

Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde internationalt med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande.

Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.

Send os en ansøgning

Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund.

Vi er engagerede i at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø. Vores rekrutteringsprocesser er baseret på individuel merit. Hvis du har behov for tilpasninger eller ekstra støtte under ansættelsesprocessen, bedes du sende en e-mail til vores rekrutteringsmedarbejdere på reasonableadjustmentsdk@netcompany.com for hjælp. #LI-SA1

Workplace

Copenhagen, Aarhus, Denmark

Apply for vacancy