Personal Assistant
Stillingsbeskrivelse
Vil du være tæt på, hvor de strategiske beslutninger træffes og få en unik indsigt i krydsfeltet mellem teknologi, forsvar og national sikkerhed? Er du struktureret, løsningsorienteret, og trives du i et omskifteligt miljø? Så er du måske vores nye Personal Assistant i Netcompany Defence & Resilience.
Dine arbejdsopgaver
Som Personal Assistant bliver du den primære sparringspartner og det administrative anker for direktøren for Defence & Resilience. Du bliver en del af et lille, tæt team omkring ledelsen, hvor du sikrer, at direktøren er optimalt forberedt til alle aktiviteter – fra strategiske kundemøder og internationale konferencer til interne ledelsesfora.
Du vil medvirke til planlægningen af ledelsens aktiviteter på både kort og lang sigt, og du vil fungere som en betroet rådgiver i den daglige drift. Din rolle er at skabe overblik, prioritere og sikre en proaktiv og effektiv eksekvering af ledelsens agenda. Du vil være overordnet ansvarlig for planlægning og afholdelse af møder på højt niveau, workshops, chefmøder samt rejseaktiviteter.
Vi tilbyder:
- En unik mulighed for at arbejde tæt på topledelsen i en strategisk vigtig forretningsenhed.
 - Et dynamisk og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor du får ansvar fra dag ét.
 - En stejl læringskurve og enestående muligheder for personlig og faglig udvikling.
 - Et stærkt socialt sammenhold og en kultur, hvor vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
 
Om dig
Du er proaktiv, nysgerrig og kan håndtere mange forskelligartede opgaver med korte deadlines. Du er imødekommende og trives med at samarbejde med mange forskellige mennesker på tværs af niveauer og fagligheder.
- Du løser dine opgaver med en systematisk tilgang og har en ansvarsfølelse for at levere kvalitet til tiden.
 - Du er struktureret og proaktiv.
 - Du kan arbejde selvstændigt og tage initiativ, men forstår også vigtigheden af et tæt samarbejde.
 - Du har erfaring fra en lignende rolle som Executive Assistant, Personal Assistant eller en koordinerende stabsfunktion.
 
Erfaring fra konsulentbranchen, teknologisektoren eller forsvarsindustrien er en fordel, men ikke et krav. Din evne til at skabe struktur og drive processer er det vigtigste.
Bliv en del af et inkluderende fællesskab
I Netcompany prioriterer vi fællesskab højt. Vi fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der altid er mulighed for sparring.
Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset baggrund, identitet og erfaring mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.
Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande.
Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.
Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com
Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund.
Vi er engagerede i at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø. Vores rekrutteringsprocesser er baseret på individuel merit. Hvis du har behov for tilpasninger eller ekstra støtte under ansættelsesprocessen, bedes du sende en e-mail til vores rekrutteringsmedarbejdere på reasonableadjustmentsdk@netcompany.com for hjælp. #LI-SA1
Workplace
Copenhagen, Aarhus, Denmark