Studentermedhjælper til Netcompany Banking Services - Legal & Compliance

Stillingsbeskrivelse

Vi søger en dygtig, selvstændig og energisk studerende til at hjælpe os i compliance teamet, som er en del af afdelingen Legal & Compliance. Vi arbejder i Legal & Compliance med alle aspekter af den lovgivning, som vi er underlagt som leverandør af it-ydelser til finansielle virksomheder, og vi fokuserer på værdiskabende rådgivning og løsninger for ledelsen, forretningen og vores kunder.

 

Netcompany Banking Services 

Vi leverer en række forskellige IT-løsninger og services til banker og sparekasser i både Danmark og i andre lande i Norden. Vi leverer en moderne, cloud-baseret kernebankplatform til mere end 50 nordiske banker og har over 2 millioner slutkunder. Løsningerne omfatter daglig bankdrift, mobil- og netbank, betalinger, investering, risikostyring, compliance og open banking. 

Vi har pt. kontor i Ballerup, men primo januar 2026 flytter vi sammen med vores kolleger på Strandgade i København K.  

 

Dine arbejdsopgaver

Vi er i Legal & Compliance en gruppe medarbejdere med forskellige baggrunde og specialer. I teamet arbejder vi med Governance, IT risk og compliance- kontrolopgaver. Vi arbejder tæt sammen om vidensdeling og den løbende forbedring og effektivisering af interne processer og andre opgaver. 

Vi arbejder særligt med den lovgivning, som er relevant for os som it-leverandør til finansielle virksomheder, herunder bl.a. de relevante bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, GDPR, DORA og AI-forordningen.
Som studentermedhjælper vil du få mulighed for at prøve kræfter med opgaver af forskellig karakter. Der vil være tale om en varieret portefølje af opgaver, som eksempelvis:

  • Bistand ved monitorering og implementering af ny lovning
  • Opfølgning på nye guidelines og praksis indenfor relevante retsområder
  • Vedligeholdelse og opdatering af vores templates, politikker og andre dokumenter
  • Løbende opgaver i forhold til GDPR, herunder udarbejdelse og kvalitetssikring af dokumentation og oversigter
  • Review og dokumentation i forbindelse med leverandørvurderinger
  • Indhentning og bearbejdning af dokumentation, fx i forbindelse med compliance-opgaver

Du vil få hjælp og guidance fra erfarne kolleger i teamet.

 

Om dig
Vi forestiller os, at du er godt i gang med et relevant studie, der kunne have berøring med IT Governance, IT sikkerhed, Revision, Jura eller noget helt 5.  Men vigtigst er, at du har interesse i at stifte bekendtskab med arbejdet i en intern compliancefunktion. Du har lyst til at arbejde i et spændende krydsfelt mellem lovgivning og compliance i en it-virksomhed, som er målrettet den finansielle sektor.

Derudover forventer vi, at du

  • er nysgerrig, har gå-på-mod og lyst til at opsøge og fordybe dig i nye opgaver
  • er struktureret og detaljeorienteret
  • har interesse for IT, Risikostyring GDPR og/eller compliance-arbejde
  • kan fungere i et team og levere opgaver til tiden
  • kan arbejde målrettet og selvstændig med opgaver af forskellig karakter

Du skal trives med både at løse praktiske rutineopgaver og opgaver af mere kompleks karakter, hvor du skal bruge din baggrund. Arbejdstiden vil være 16 timer om ugen, som aftales i forhold til dine studier. Der vil være mulighed for fleksibilitet i forbindelse med dine eksamensperioder.

 

Bliv en del af et inkluderende fællesskab 
Vi prioriterer fællesskab højt og fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der altid er mulighed for sparring.   

Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset baggrund, identitet og erfaring mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.   

Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande.  

Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.   

 

Send os en ansøgning 
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com 

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund. 

Vi er engagerede i at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø. Vores rekrutteringsprocesser er baseret på individuel merit. Hvis du har behov for tilpasninger eller ekstra støtte under ansættelsesprocessen, bedes du sende en e-mail til vores ansvarlige rekrutteringsmedarbejdere påreasonableadjustmentsdk@netcompany.comfor hjælp.#LI-SA1

Workplace

Ballerup, Denmark

Apply for vacancy