»Det forpligter og motiverer på samme tid, at man kommer ind med en god portion erfaring«
Monica Coman og Martin Hjort Eriksen deler deres erfaringer med at starte i et nyt job som erfarne IT-profiler med ledelsesansvar.
Monica Coman og Martin Hjort Eriksen deler deres erfaringer med at starte i et nyt job som erfarne IT-profiler med ledelsesansvar.
At starte på en ny arbejdsplads, når man kommer med mange års erfaring fra IT-branchen, stiller nogle krav allerede fra første arbejdsdag. Det kan føles kontrastfyldt at skulle tage ansvar og lede kollegaer, som har været i virksomheden i længere tid end en selv.
Netop dét har både Monica Coman og Martin Hjort Eriksen været igennem, da de valgte at tage afsked med deres forrige jobs og takke ja til nye udfordringer hos Netcompany.
Begge er de enige om særligt én ting, det kræver. Nemlig en villighed til at lære samtidig med at turde stole på sine egne evner og stå ved ens beslutninger.
I denne artikel reflekterer de over deres karrieskifte, og deler ud af de største læringer, de har gjort sig undervejs.
Kulturen blev udslagsgivende
Efter mere end 13 år inden for den danske finanssektor og retailbranchen var Martin i 2021 klar på at udfordre sig selv og kaste sig ud i et nyt karriereeventyr. Hvad hans næste skridt skulle være, var på daværende tidspunkt dog ikke klart for ham, og han valgte derfor at undersøge sine muligheder inden for andre brancher og virksomheder.
Det førte til, hvad Martin selv beskriver som værende lidt af et luksusproblem, hvor han havde flere jobtilbud på hånden. Det var dog de klare, strukturerede rammer og den konsistente feedback, der blev udslagsgivende for hans valg om at takke ja til en karriere i Netcompany.
»Jeg husker, at jeg til min jobsamtale i Netcompany blev præsenteret for virksomhedens unikke feedbackkultur kombineret med en helt særlig måde at tilgå kunder og projekter på, der især vækkede min interesse for Netcompany som arbejdsplads«, fortæller Martin.
Martin Hjort Eriksen
Den første tid var meget ”learning by doing”
Monica startede i Netcompany i december 2018 efter at have arbejdet fire år for en mindre IT-virksomhed, hvor hun havde opbygget en stor erfaring inden for blandt andet agil udvikling og teamledelse.
På trods af masser af faglig erfaring havde Monica dog en udfordring.
Det sproglige.
»Jeg kommer oprindeligt fra Rumænien, og da jeg kom til Netcompany var jeg endnu ikke helt tryg ved det danske sprog. For mig var det derfor en kæmpe fordel at have en masse faglig erfaring med mig i bagagen, som jeg kunne trække på i den første tid og læne mig op ad«, fortæller Monica.
Monica lægger i dag ikke skjul på, at det var hårdt at skulle tage ansvar fra dag ét i et job, hvor ens kollegaer vidste mere om virksomheden end en selv.
»Det var til tider svært at være ny og samtidig skulle gå ind og indtage den her lederrolle overfor ens kollegaer. Der forventes bare mere af en, når man bliver ansat i en seniorrolle«, husker hun.
Selvom Monicas start var intens og læringskurven var stejl – fagligt såvel som sprogligt og kulturelt – så fortryder Monica ikke, at hun dengang tog springet og kastede sig selv ud på dybt vand.
En oplevelse som Martin også genkender, når han tænker tilbage på sin egen start i Netcompany. For ham var hans tidligere erfaringer også et vigtigt værktøj, han kunne gøre brug af, når han stod over for ukendte problemstillinger.
»Det, at man har en solid faglig erfaring med sig fra tidligere, gør det muligt at bryde processerne ned i mindre dele, når man stod over for ukendte opgaver eller processer«, siger Martin, som dog også understreger, at selvom man starter i en seniorrolle, så er der altid hjælp at hente fra ens kollegaer.
»Noget af det, som jeg særligt synes kendetegner Netcompany, er det fællesskab, som jeg dagligt oplever på tværs af hele virksomheden. Ingen er ”for fine” til at hjælpe til med at sikre, at en leverance bliver en succes«, fortæller han.
»Jeg har aldrig førhen i min karriere oplevet en så god balance mellem arbejde og fritid, som jeg gør i Netcompany«
Selvom rollen som erfaren kommer med nogle andre forpligtelser og forventninger, så understreger både Monica og Martin, at de oplever en høj grad af work-life-balance i deres dagligdag.
»Man arbejder selvfølgelig mange timer som konsulent til tider, alt andet ville være at lyve, men fordi arbejdet er så struktureret og veltilrettelagt med klare arbejdsgange, så er det meget nemmere for mig at arbejde effektivt, når jeg arbejder, og så lukke helt ned og holde fri med min familie, når jeg går hjem fra arbejde«, siger Martin.
For Monica er fleksibiliteten også en af de ting, hun især sætter pris på i sit arbejde.
»Jeg oplever en fleksibilitet og en imødekommenhed over for ens private interesser og drømme, hvilket for mig er med til at skabe en god work-life-balance. Jeg havde eksempelvis ikke været ansat længe, da min mand og jeg gerne ville holde orlov for at tage ud at rejse i fire måneder, som var en stor drøm for os, hvilket kun blev taget positivt imod fra min nærmeste leder«, fortæller Monica.
»Jeg oplever selv, at det er vigtigt, at man tør stå op for sig selv og sige sin mening. Min erfaring har vist mig, at folk altid er åbne for at lytte til en, og jeg synes, at det er enormt motiverende at være med til at skabe forandringer, som også rækker ud over Netcompany« – Monica.
»Gå til jobsamtalerne, vær nysgerrig og tag en snak med de mennesker som allerede arbejder i virksomheden. Ofte bliver man både klogere på sig selv og virksomhederne, når man møder dem, og det kan gøre det meget nemmere at vælge, hvad ens næste skridt i ens karriere skal være« – Martin.
»Kom ud af din comfort zone og vær åben overfor at lære nye teknologier og metoder at kende, men vær heller ikke bange for at bringe din egen erfaring i spil. Man bliver aldrig for gammel til at udvikle sig og tilegne sig ny viden, hvilket i sidste ende er afgørende for at man kan lykkedes« – Monica