IT Security Engineer til Netcompany IT Services

Jobbeskrivelse

Vil du kickstarte din karriere med ’hands on’ sikkerhedsrelaterede opgaver med fokus på kundetilfredshed? Så har du mulighed for at blive en del af vores meget dygtige interne IT Services team som vores nye IT Security Engineer.

Arbejdsopgaver og teknologier
Som IT Security Engineer vil du være en del af et dygtigt team bestående af dedikerede kolleger. Du vil få en bred kontaktflade indenfor alle interne IT-sikkerhedsrelaterede tjenester, men med fokus på kundetilfredshed.

Rollen som IT Security Engineer vil omfatte en bred vifte af forskellige opgaver inden for sikkerhedsområdet; alt lige fra udvikling af strategiske initiativer til at støtte processen fra whiteboard til implementering vil være en del af dit daglige arbejde.

Dine arbejdsopgaver vil indeholde:

  • Analysering af data fra Netcompanys sikkerhedsprodukter og foreslå initiativer til at optimere vores interne systemer
  • Identificere, evaluere og handle på på sikkerhedsrisici og incidents
  • Deltage i sikkerhedsinitiativer/projekter, så som: MS Sentinel, Privileged Access Management, AD hærdning samt optimering af interne sikkerhedsprocesser
  • Assistere vores SOC-team ved komplekse incidents når det er nødvendigt.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Er diplomingeniør, bachelor, kandidat, eller har et lignende kvalifikationsniveau inden for IT.
  • Er nyuddannet eller har et par års erfaring fra en lignende stilling.
  • Bliver motiveret af at levere optimale forretnings- og samfundskritiske løsninger.

Uanset ovenstående opfordres du til at søge stillingen, hvis du har anden relevant uddannelsesbaggrund og/eller erhvervserfaringer fra lignende stilling.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan opnå og opretholde PET sikkerhedsgodkendelse.

Fortsæt din udvikling hos os
I Netcompany har vi fokus på din personlige og faglige udvikling.

Når du starter hos os, får du en personlig mentor, som vil vejlede dig igennem din udvikling og i at nå dine mål. Den tætte relation til en erfaren kollega er med til at sikre trivsel for den enkelte medarbejder og giver dig samtidig konkret indblik i de mange forskellige karrieremuligheder, efterhånden som du opbygger din erfaring.

Derudover deltager du i vores uddannelsesprogram, Netcompany Academy, hvor du tilbydes kurser og seminarer, om alt fra teknologier til kundehåndtering. Alle kurser undervises af erfarne Netcompany kolleger, hvilket er med til at sikre, at alt indhold er af høj relevans og bygger ovenpå din faglighed, så du bliver godt klædt på til at varetage forskellige opgaver og hele tiden dygtiggør dig gennem din karriere hos os.

Bliv en del af et inkluderende fællesskab
I Netcompany prioriterer vi fællesskab højt. Vi fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der til enhver tid er mulighed for sparring.

Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset forskellige baggrunde, identiteter og erfaringer mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.

Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde internationalt med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande.

Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere

Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund. #LI-SA1

Workplace

Copenhagen, Denmark

Apply for vacancy