FPA graduate position in Group Finance

Jobbeskrivelse

Vi leder efter en målrettet Business Controller, der har et drive udover det sædvanlige. Du er nyuddannet eller i begyndelsen af din karriere og kommer til at spille en central rolle i at sikre en rettidig og præcis ledelsesrapportering samt dybdegående analyser af vores forretning og finansielle KPI’er.

Arbejdsopgaver og Teknologier
Du vil blive en del af et velfungerende team, hvor du har rig mulighed for at sparre og udvikle dig sammen med dine kolleger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Head of Group FP&A, hvor du bl.a. vil få selvstændigt ansvar for dele af den finansielle månedsrapportering til direktionen, herunder følge op på vores forretningsområder samt udarbejde præsentationer.

Foruden ansvar for egne områder, får du ligeledes en bred berøringsflade, hvori samarbejde med forretningens andre Shared Service afdelinger er en væsentlig del heraf. Stillingen vil give dig et unikt indblik i virksomheden finansielle værdidrivere og en forståelse for, hvilke finansielle parametre som driver en virksomhed.

I jobbet som Business Controller skal du endvidere:

  • Foretage forretningsmæssige analyser
  • Kommentere på månedsrapporter for dine områder
  • Bidrage til kontinuerlig forbedring af månedsrapporteringsprocessen 
  • Deltage med egne ansvarsområder i udviklingen af vores systemstruktur

Om dig
Som person har du et højt drive og et stærkt engagement og du besidder evnen til at kommunikere på tværs af organisationen. Du har gennemslagskraft og forretningsforståelse. Du er en skarp analytiker, og det er vigtigt, at du er proaktiv og kan udfordre organisationen. Desuden har du sans for detaljen, er kvalitetsorienteret og sætter en ære i at levere til aftalte deadlines.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • Er nyuddannet, eller i starten af din karriere indenfor en Cand.Merc, f.eks. Cand.Merc.Fir, Cand.Merc.Asc, Cand.Merc.Aef., eller lignende uddannelse
  • Har erfaring med arbejde i Excel, samt bearbejdning af store datamængder
  • Med fordel har erfaring med at arbejde og programmere i VBA

Bliv en del af et inkluderende fællesskab
I Netcompany prioriterer vi fællesskab højt. Vi fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der til enhver tid er mulighed for sparring.

Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset forskellige baggrunde, identiteter og erfaringer mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.

Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde internationalt med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande.

Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.

Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund. #LI-SA1

Workplace

Denmark

Apply for vacancy