Business Controller med kompetencer indenfor BI

Jobbeskrivelse

Vi søger en målrettet Business Controller, der er motiveres af at skabe indsigt gennem data til ledelsesinformation. Du er nyuddannet eller i begyndelsen af din karriere og har interesse i at arbejdet med BI, Business Analytics og realtidsdata. Som Business Controller kommer du til at spille en central rolle i at sikre en rettidig og præcis ledelsesrapportering samt dybdegående analyser af vores forretning og finansielle KPI’er.
 

Arbejdsopgaver og Teknologier
Du vil blive en del af et team, hvor du har rig mulighed for at sparre og udvikle dig sammen med dine kolleger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Head of Group FP&A, hvor du bl.a. vil få selvstændigt ansvar for vores interne Business Intelligence løsning med fokus på at levere automatisering og indsigt til ledelsesinformation, gennem data. Vi forventer, at du er klar til at påtage dig ansvar for dine egne leverancer, og har interesse i at lære og udvikle dig.

Foruden ansvar for vores Business Intelligence løsning, får du et selvstændigt ansvar for dele af den finansielle månedsrapportering til direktionen, herunder at følge op på vores forretningsområder samt udarbejde præsentationer. Rollen indebærer kontakt og dialog på tværs af forretningen, hvorfor solide kommunikationsevner er vigtige. Stillingen vil give dig et særligt indblik i virksomhedens finansielle værdidrivere og en forståelse for, hvilke finansielle parametre, som fremmer en virksomhed.

Som Business Controller vil du endvidere:

  • Foretage forretningsmæssige analyser
  • Kommentere på månedsrapporter for dine områder
  • Opsætte, udvikle og vedligeholde Power BI løsninger og datamodeller
  • Opsætning af dashboards til forretningsbrugere

Om dig
Du er motiveret, har et højt engagement, og har evnen til at kommunikere på tværs af organisationen. Du har handleevne og forretningsforståelse. Du er en dygtig analytiker, og det er vigtigt, at du er initiativtagende og kan udvikle organisationen. Desuden har du sans for detaljen, er kvalitetsorienteret og sætter en ære i at levere til tiden.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • Er nyuddannet, eller i starten af din karriere med en kandidatgrad eller lignende indenfor Finance eller IT med stor interesse for begge felter
  • Har erfaring med at arbejde med store datamængder i Excel og Power BI
  • Har erfaring med opsætning af dashboards med realtidsdata til forretningsbrugere

Bliv en del af et inkluderende fællesskab
I Netcompany prioriterer vi fællesskab højt. Vi fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der til enhver tid er mulighed for sparring.

Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset forskellige baggrunde, identiteter og erfaringer mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.

Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde internationalt med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande.

Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.

Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund. #LI-SA1

Workplace

Denmark

Apply for vacancy